Ondt i korsben efter fødsel, styrket immunforsvar
Kære Anja.
Tænkte, at nu ville jeg sætte mig ned og skrive om mine fantastiske oplevelser hos dig.
Jeg fik dig anbefalet af en arbejdskollega, i det vi har en firma ordning med dig. Flere gange havde min kollega skubbet til mig, at jeg skulle ”besøge” dig, og få en god oplevelse. Tænkte, for at lukke munden på kollegaen, så bestilte jeg en tid hos dig.
Jeg mødte op til aftalte tid og fortalte dig, at jeg faktisk ikke helt vidste, hvorfor jeg var mødt op, og vidste heller ikke rigtig, hvad der skulle ske, og jeg vidste faktisk heller ikke rigtig, om jeg skulle tro på det du udførte.
Du bad mig hoppe op på biksen og straks tjekkede du mine ben og fandt ud af, jeg ikke var helt lige. Dine fingre begyndte at arbejde sig igennem fra top til tå og da jeg var færdig, oplevede jeg for første gang i 9 år, efter min sidste fødsel, at jeg kunne ligge fladt på et trægulv uden af have ondt i kors benet.
Jeg har som så mange andre kontorarbejdere, det som populært kaldes kontornakke. Jeg har prøvet almindelig massage og kiropraktor, uden større resultater, men efter du fik arbejdet med korsbenet, så forsvandt nakkeproblemerne og smerterne.
Jeg husker tydeligt én af gangene, hvor jeg besøgte dig, der var jeg så afslappet og nød behandlingen, så det føltes som jeg faldt og faldt dybt ned i en kløft, hvor smukke blomster regnede ned over mig. Næsten en ubeskrivelig følelse, men hvor var kroppen afslappet og fuld af energi bagefter.
Dette efterår og vinter, er det lykkedes mig at gå igennem uden nogen form for forkølelse. Jeg plejer ellers altid at stå først i køen når bacillerne bliver uddelt, men med din populære nål i nakken, er det lykkedes at gå helt fri. Tusind tak!
Det seneste der nu er prøvet, er en behandling hvor du arbejdede indeni min mund. Min gane samt kæberne kom under dine kyndige fingre og den følelse jeg kom ud med, var helt utrolig. Munden føltes større, virkelig afslappet i ansigtet og kroppen var bare så behagelig træt. Bestemt en behandling der skal prøves igen.
Så jeg må sige, efter besøg hos dig ca. hver 14. dage siden november, så tror jeg bestemt på det du gør ved min krop! Ja, faktisk så har besøget og de efterfølgende besøg været noget af det bedste jeg nogensinde har haft gjort for mig selv. Kan ikke undvære det nu – det er blevet svært vanedannende.
Jeg anbefaler dig til alle jeg hører har et eller andet problem, for hvem har ikke det. Du har derfor allerede haft min kære mand, min svigerfar, min kære veninde, min venindes mand og min kollegas søn i behandling og jeg ved at de, lige som jeg, nyder din behandling og ikke mindst dit altid gode og dejlig humør.
Hold dig munter til vi ses næste gang.
Kæmpe knus og kram fra Tina Caldana
Læs flere historier:
Copyright © BodyFocus.dk